Om os

Velkommen til mit univers af tidløse møbler og unikke fund.

Møbler med sjæl og historie

Guld Fra Gemmerne er drevet af Anne Sofie Bagge, der brænder for at give gamle møbler nyt liv. Hvert møbel, jeg håndplukker, har sin egen historie – og mit mål er at bevare dets sjæl, samtidig med at det bliver funktionelt og smukt tilpasset nutidens hjem.

I shoppen finder du nøje udvalgte kvalitetsmøbler, romantisk vintage, retrofund og unika – alle restaureret med nænsom hånd og kvalitetsprodukter. Resultatet er møbler med karakter, patina og personlighed, der kan pryde dit hjem i mange år.

Jeg tager også gerne imod særlige ønsker: om du drømmer om et specifikt møbel, der skal findes og restaureres, eller har et antikt møbel, du vil have frisket op, finder vi sammen den perfekte løsning.

Med venlig hilsen Sofie Bagge

Har du et særligt ønske?

Jeg tager gerne imod dit ønske om et specifikt møbel, der skal findes og restaureres eller har du et antikt møbel du ønsker frisket op, så tag kontakt og lad os finde en løsning der er lige efter din smag.

Du er meget velkommen til at besøge mit lille værksted i Slagelse og få en snak om netop dine ønsker.